Søndag den 9. september 2012 var der Hansen Mesterskab i Sæby Golfklub
Det var andet år i træk turneringen blev afviklet, der var både genganger og nye ansigter, så det ser ud til, at “Danmarks Smukkeste Turneringen” er kommet for at blive i klubben.
Vinderen i Hansen rækken blev et opgør mellem den forsvarende mester og hans datter, det blev farmand Peter Holst, der med 30 point trak det længste strå og henviste dermed datteren Jannie Holst til andenpladsen. Peter Holst kan nu kalde sig dobbelte Hansen mester og efter forlydende har han ikke tænkt sig, at afgive vandretrofæet frivilligt.
I wildcard rækken blev Tanja Houmann en suveræn vinder med 39 point. T. Carsten Kirkegaard måtte “nøjes” med andenpladsen, han blev efterfulgt af Karina Trangeled.
I konkurrencen, “Præcisions Driv” på hul 15, blev vinderen i dame rækken Tanja Houmann, hun var 7,5 m. fra stregen. Med 1,5 m. fra stregen var det John H. Hansen, der kunne hente præmien i herre rækken.
I Årets Master Quiz gik det ud på, at gætte hvor mange Hansener, der ifølge Danmarks Statistik boede i Danmark pr. 1. januar 2012. Her kom Karina Trangeled fabelagtig tæt på, hun var kun 4.697 fra det korrekte tal, som er 223.478 Hansener.
Der skal lyde en stor tak til Keld fra Sæby Golf Café, EOS Sport – Diadora og HH-Glas for de flotte sponsorerede præmier på det overfyldte præmie bord.