Selv om året 2014 samlet set ikke var det største resultat år for golfverdens Hansen’er, så viste ungdoms siden højdepunkter, der absolut er værd at nævne, – så det ser bestemt lyst ud for fremtiden.
Hos tour pro’erne kan året beskrives med et enkelt ord: skader, skader og skader. Søren Hansen måtte trække sig fra Scottish Open med en betændelse i håndleddet. Håndleddet drillede også til Made in Denmark, hvor han måtte melde afbud. Lidt ærgerligt for Søren og os andre, der havde glædet os til at se ham på hjemmebane. En 6. plads ved Alfred Dunhill Championship blev årets bedste resultat for Søren. Med han beviste endnu engang, med kun 17 weekend vagter på European touren, at hans bundniveau er højt nok til at beholde tour kortet.
En håndledsskade drillede også Anderes Hansen, han kom dog stærkt tilbage efter et halv års fravær. Det blev til en 5. plads ved Volvo China Open og ugen efter blev det, med en imponerende samlet score på 21 under par, til en flot 2. plads ved The Championship at Laguna National. Dejlig igen, at se Anders i toppen af leaderboardet og så tæt på en sejr, vi tør godt love, at det ikke varer længe før vi igen ser ham øverst på sejers skamlen.
Det var lidt af et ”off year” for JB Hansen, han missede tour kortet og må i 2015 tilbage til Challenge Touren, men vi ved, at han kan og når først han får birdie arm, så er han ikke til at stoppe, – så han er med garanti snart igen at se på European Touren.
2014 var Line Vedel’s første år på den amerikanske LPGA Tour. Line viste stor stabilitet på touren, det blev til 3 top 5 placeringer, samlet endte hun som nr. 45 på den Officiel Money List, hvilken må siges, at være mere end absolut godkendt når man har valgt, at lege med de store. Selvom det ikke blev til nogle sejre ”over there” i år, så kan hun alligevel prale af en første plads. For med et gennemsnits put pr. runde på 28,65 var hun i denne statistik tourens bedste spiller, rigtig godt gået når man til daglig spiller med verdens bedste.
Heller ikke Line undgik skader i 2014, en rygskade forhindrede hende i, at deltage i sæsonfinalen, lidt ærgerligt når det er her, der er de største penge præmier. Line har stille og rolig udviklet sig år for år og det ser ud til at forsætte, så det er nu kun et spørgsmål om tid, hvornår hun vinder sin næste turnering eller første major, hun har hel klar potentialet til det, vi krydser fingre for, at det bliver i 2015.
Hos de unge kvindelige Hansen’er kan året beskrives med et ord: bøllebank, bøllebank, bøllebank. De har virkelig givet konkurrenterne baghjul, når de har været i vinder humør.
Duracell pigen alias Line Toft Hansen bliver bare ved og ved med at vinder tuneringer efter turnering samt sætte rekord efter rekord, og 2014 var da heller ingen undtagelse.Golf sæsonen var knap startet før hun satte alle konkurrenterne på plads ved at vinde Aon Junior Tour piger I. Sommeren blev fejret med hendes første store internationale skalp, da hun vandt Finnish International Junior Championship. Som ventet blev hun i august klubmester hjemme i Gilleleje, men når man fyrer en runde af i minus 12 (60 slag) i første runde, så giver det genlyd over hele landet – og ja, vi gentager gerne, hvad vi før har skrevet – hun er Danmarks største talent på kvinde siden.
Det burdet også have skabt overskrifter i den danske golfverden, da landsholdsspillerne Marlene Krølbøll Hansen i sommers viste klasse spil og vandt Wiibroe Cup 2014 – Danmarks ældste eliteturnering – der var nærmest tale om en magt demonstration fra Hedeland spilleren, da hun vandt de 3 runder med samlet 14 salg ned til nærmeste forfølger, med den danske golfverden var utrolig nok ganske tavs, men vi fra Hansengolf letter på hatten, for den præstation, det har hun bestemt fortjent.
Sønderjyske Marie Lund Hansen formåede også i år at fylde avisspalterne. Det var blandt andet hendes evner som hulspils mester, man kunne læse om. Marie gik ubesejrede igennem sine single-matcher i Danmarks førende dame division GE Money Bank det inkl. finalerunderne. Men hun beviste også, at hun kan spille slagspil, ved Skandinaviens største ungdoms turnering Danish International Lady Junior Championship, kunne hun lade sig hylde, som suveræn vinder efter de 3 runder med hele 11 salg.
Julie Holm Hansen var også, at finde øverst på sejers skamlen i årets løb, hun vandt TAYLORMADE/ADIDAS AGC JUNIOR CUP med 4 slag til nærmeste forfølger. Der skal fra Hansengolf’s sider lyde et STORT TILLYKKE til alle de unge talenter med den flotte sejr.
Der skal lige gives en thumbs up til unge Magnus Blatzer Hansen fra Mollerup Golf Club der den 22. juni 2014 vandt Aon Junior Cup Distriktsfinale D2 – Norddjurs i JC12 Drenge rækken. Tommeltotten skal også i vejret til Søren Bollerup Hansen fra Furesø Golfklub, der i dagene 19. til 20. juli vandt SEGAF OPEN på DGU’s Senior Tour.
Ved de hjemlige klub pro’ers Footjoy PGA Teachers Championship 2014, kunne Martin Hansen fra Roskilde hæve trofæet som Dansk PGA Mester, det er i øvrig andet år i træk, at Martin får sit navn på den pokal, et STORT TILLYKKE herfra.
I vores hjemmelige andedam kørte Hansen Mesterskab i Frederikshavn og Sæby, som de skal og alle deltagerne kan allerede nu begynde, at glæde sig – for de afvikles igen i det nye år. I 2014 fik vi lavet det første portræt af en Hansen, vi havde fornøjelsen af, at møde det sønderjyske vidunderbarn Marie Lund Hansen, da hun var på besøg på vores breddegrader. Det nye år vil vise sig, om der kommer flere af den slags.
Året gav os lidt udfordringer på hjemmeside fronten, vi fik lavet en ny hjemmeside, desværre gik den ned kort efter på grund af en opdatering. Vi har knoglet lige siden for at finde en ny og bedre løsning og når disse linejer læses, skulle det gerne være løst til en mere holdbar løsning.
Alle ønskes en rigtig god sæson og et Godt Nytår – Gud bevarer Hansen vores wildcard medlemmer og alle vores sponsorer.